Erfaringer fra mine kunder

Her kan du læse, hvilke erfaringer mine kunder har haft med Journey


Kærlig, kreativ og kompetent

Jeg har været så heldig at tage uddannelsen sammen med Pianoa og har derfor lavet et utal af sessioner med hende. Pianoa har været vidne til min transformation, healing og forløsning – og jeg til hendes.

Pianoa er ikke bare kærlig og dygtig, hun er sindssygt kreativ – og det er faktisk meget vigtigt i Journey terapi. Hun evner at sætte sig ind i det, du er i – og finde de værktøjer, som kan forløse netop dit tema.

Mine varmeste anbefalinger
Camille Manou


Let og effektiv forløsning

Jeg har haft to sessioner hos Pianoa. Her lidt over en måned efter, har jeg ikke mærket noget tilbagefald ift. de temaer, vi arbejdede med.
Det føles naturligt at være “den nye mig” uden de dysfunktioner vi arbejdede med.

Det er helt klart takket være Pianoas væsen kombineret med hendes kyndige kunnen. Det har været enormt befriende og let at slippe de ting, der skulle slippes. Den forløsning var så let og effektiv, at jeg undrer mig over, at Journey ikke er kommet til Danmark noget før.

Står jeg i en situation, hvor jeg har brug for at slippe yderligere bagage, kunne jeg sagtens finde på at bruge Pianoa igen. Hun kan noget magisk.

Mine varmeste anbefalinger herfra.
Alberthe Toft


Professionel og engageret

Journey var et møde med mig selv, på en helt ny måde. Endnu et spor til at komme hjem. Og Pianoa guidede mig på professionel, passioneret og engageret vis gennem processen.
Stor tak!

M. Sommer


Indsigter og Klarhed

Jeg fik i efteråret 2016 en session i forbindelse med Pianoas uddannelse til Journey terapeut.

Jeg havde aldrig før hørt om metoden, men da der lige var dukket en udfordring op i mit liv, tog jeg mod tilbuddet om at være prøvekanin.

Pianoa førte mig blidt, kærligt og trygt gennem Journey processen. I processen fik jeg forløst nogle gamle og dybe ting, der var årsagen til den udfordring, jeg havde på det tidspunkt. Jeg fik indsigter, der gav mig forståelse for, hvorfor tingene var sket, som de var i mit liv. Og jeg fik klarhed over, hvordan jeg kom videre.

Tak Pianoa for din kærlige og blide måde at hjælpe og guide mig gennem og fri af min udfordring, lige da jeg havde brug for det.

Kærligst Annette  K.


En ualmindelig kompetent følgesvend

Da jeg først hørte om Journey, forholdt jeg mig, som med så mange andre nye ting, skeptisk.

Jeg syntes, at jeg havde udført arbejdet med mine indre problemstillinger, og havde været i process for at komme til bunds i gamle ting.

Men jeg tænkte lidt over det og bestemte mig for, at det var værd at prøve noget nyt.

Og det skal siges, at da jeg kom til session hos Pianoa, var jeg et sted i mit liv, hvor jeg nok godt vidste, men ikke havde indset, at jeg stod overfor en mur af udmattelse og stress, der var blevet bygget op igennem nogle år med små børn og ekstremt udfordrende arbejdsforhold.

Jeg blev meget overrasket over det der skete – og jeg fik sat streg under, at når man tror, man ved alt om sig selv, så kan man bare godt tage og tro om igen. For jeg kom, uden at have forudset det, og uden at det var intentionelt, ud på en rejse som jeg på ingen måde kunne have udtænkt af mig selv.

Jeg fik ved Pianoas rolige, kærlige og vedholdende vejledning udforsket de områder af mig selv, som jeg ikke vidste var påvirket af livets mere udfordrende oplevelser, og jeg var, selvom det var en både overvældende og uventet process, i konstant trygge hænder og følte mig taget i hånden under hele min rejse.

Sådan en rejse kræver en helt ualmindelig kompetent følgesvend, og det er hvad jeg fandt i Pianoa på min Journey.
Cecilie Løvig Yding


Oplysende og lærerigt

Jeg har haft den store glæde, at få lov til at modtage Journey sessioner af Pianoa, fra hun startede sin Journey uddannelse.

Det har været meget oplysende og lærerigt for mig.

Pianoa er en dygtig og kreativ person, der guider én gennem sessionen med nærvær, professionalisme og stor empati.

Man føler sig tryg og i gode hænder.

Jeg kan på det varmeste anbefale en Journey session hos Pianoa Petersen.

Tina Søgaard


Indsigt og Hjerte

Pianoa favner dig på kærligste og mest rummelige vis.

Hun guider dig med indsigt og hjerte på din Journey rejse hjem til dig selv.

Anne-Mette


Rørt ved nogle ting.

Min oplevelse med Journey, var /er en intens og overvældende oplevelse.

Der blev virkelig rørt ved nogen ting, jeg længe ikke selv har ville “røre” ved, selv om jeg godt vidste at der var noget, der skulle tages hul på, da mit liv og livsmønstre var påvirket af det.

Efter min oplevelse med Journey, var jeg ret påvirket, jeg var lidt ked af det, men samtidig en lettelse.

Det er som at have sluppet “noget” som var en stor del af mig, men en del der spændte ben for mig.

Jeg er ikke helt “befriet” eller hvordan man kan sige det, men jeg ser ikke på mig selv som et offer for de ting der har påvirket mig.

Derudover og vigtigst for mig, fylder det intet i min hverdag.

Sarah Nørgård


Blown away

I det sekund man træder ind i Pianoas dybe nærvær, lander roen og hjertet begynder at åbne sig. Sessionen er båret af en kæmpe rummelighed, blid kærlighed og den reneste ikke-dømmende energi, jeg til dato har oplevet.

Der sker åbenbaringer, forløsninger og gensyn med minder fra de dybeste hjørner af bevidstheden. Alle lag, alle reaktioner og alle indsigter bliver mødt af Pianoas blide, trygge og altfavnende rolige nærvær.

Jeg er blown away over hvad journey kan, især med Pianoa som rejseleder. Jeg vil til hver en tid bruge hendes vilde evner igen, når der er nye blokeringer, jeg er klar til at slippe.

De blideste anbefalinger herfra.

Charlotte Antonia Sommerbøg


En god og forløsende oplevelse

Havde sådan en fin oplevelse med en Journey session hos Pianoa.

Følte mig fuldstændigt tryg og taget godt hånd om, fra start til slut. Var rigtig glad for hendes kærlige og vedholdende måde at guide og støtte mig undervejs i processen. Oplevede så fine erindringer og følelser og billeder, og fik i mit eget tempo lov at slippe hvad der skulle slippes og favne det der skulle favnes. En rigtig god og forløsende oplevelse, som jeg stadig har med mig på fineste vis.

Tak for det!

Kærligst Gudni